Sikkerhedshenvisninger til metal-save

Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr, og kig aldrig ind i den direkte eller reflekterede laserstråle. Det kan blænde personer, forårsage ulykker eller beskadige øjnene.

Advarsler vedrørende tilbageslag og lignende

Tilbageslag er en pludselig reaktion, som skyldes, at en roterende savklinge har sat sig fast eller blokeres. Fastsættelse eller blokering fører til et pludseligt stop af det roterende indsatsværktøj. Derved vil et ukontrolleret skæreaggregat blive accelereret opad i retning af brugeren.

Sidder f.eks. en savklinge fast eller blokeres i et emne, kan kanten på savklingen, der dykker ned i emnet, sætte sig fast, hvorved savklingen brækker af eller forårsager et tilbageslag. Derved kan savklinger også brække.

Et tilbageslag skyldes forkert eller fejlbehæftet brug af el‑værktøjet. Det kan forhindres ved at træffe egnede sikkerhedsforanstaltninger, der beskrives i det følgende.