Stor spænding

Stor spænding

Filstalbroen er en højhastighedsjernbane og Tysklands tredje højeste bro, som befinder sig 85 meter over jorden – drevet af Bosch Professional.

Bygning af Filstalbroen

Det vil tage syv år at bygge Filstalbroen. Og det vil tage syv sekunder at krydse den. Filstalbroen (eller "Filstalbrücke" på tysk) er en ny 85 meter høj ICE-højhastighedsjernbanebro, som strækker sig 500 meter over Filsdalen og er et af de mest ventede konstruktionsprojekter i Tyskland. På grund af dets unikke tunnel-bro-tunnel-design har konstruktionen taget arkitektur, ingeniørarbejde og power-værktøj til nye højder. For at forenkle krævende arbejde gav vi brobyggerne på Filstalbroen vores nyeste 18V batteridrevne vinkelslibere med X-LOCK.

Det er krævende arbejde at bygge i nye højder – men det er nemmere med Bosch Professional.

En konstruktionsarbejder forkorter stålstænger med en Bosch Professional 18V-vinkelsliber på Filstalbroen.

Banebrydende ingeniørarbejde

FILSDALEN, 2019 – "Når vi har færdigbygget denne 500 meter lange bro, vil det være banebrydende ingeniørarbejde,” fortæller Manfred May, som er konstruktionsleder hos Max Bögl Group. Det er midt om vinteren, og May står 85 meter over jorden på en jernbanebro, der stadig er under konstruktion. Nedenunder kører bilerne på Autobahn gennem den frostdækkede dal. Mens en iskold vind blæser omkring os, ser May over Filsdalen og hen mod den næste tunnel. Der er stadig et godt stykke vej endnu. På grund af broens unikke struktur vil denne ene strækning af den nye Stuttgart-Ulm ICE-højhastighedsjernbane tage syv år at bygge. Og snart vil højhastighedstog suse over denne bro på kun syv sekunder," fortæller May med et smil.


Enden er ikke nær: På dette stadie er der kun blevet bygget tre ud af ti af Filstalbroens sektioner.

Krævende forhold

Hvorfor er Filstalbroen så udfordrende? Først og fremmest er det teknisk set ikke en men derimod to broer: Et par enkeltspor løber parallelt tværs over dalen med 30 meters mellemrum støttet af slanke y-formede søjler. "De to spor skal anvendes til de separate tunneller,” forklarer May. Og det er ikke alt: "Togenes høje hastighed vil lægge stor vægt på broen og de smalle søjler. Tunnelindgangene skal endda også støttes af broen. Og sidst men ikke mindst – højden! Alle disse faktorer bidrager med daglige udfordringer.” For at forenkle krævende arbejde i nye højder gav vi teamet et udvalg af vores Bosch Professional batteridrevne værktøjer til mere fleksibilitet.


Manfred May, konstruktionsleder hos Max Bögl Group
Når vi har færdigbygget denne 500 meter lange bro, vil det være banebrydende ingeniørarbejde.

Manfred May, konstruktionsleder hos Max Bögl Group

Filstalbroen er omsluttet af et bevægeligt stålstillads, som giver teamet mulighed for at forlænge broen tværs over dalen.

Vi får broen til at "vokse"

Filstalbroen vil i alt kræve en anslået mængde på 770 tons stål og 55.000 kubikmeter beton – hvilket vil sige, at teamet skal håndtere en stor mængde materiale i disse højder. Udfordringen var så stor, at brobygningsspecialisterne Max Bögl og Porr slog sig sammen for at skabe Arge EÜ Filstal- arbejdsgruppe. Sammen anvender de en speciel teknik, som skal få broen til at "vokse" tværs over dalen. “Vi arbejder med et bevægeligt stålstillads, som omslutter broens nyeste sektion fra oven," forklarer May. "Når støbningen er færdig, frigør vi bunden af stålstilladset og flytter det frem til næste sektion. På denne måde får vi broen til at 'vokse' tværs over dalen."


Vores GWX 18V-10 SC Professional vinkelsliber og matchende X-LOCK skiver ligger på stålarmeringsstænger på Filstalbroens arbejdsplads.

Ingen tid at spilde

Du har ikke råd til at tabe et værktøj fra disse højder. "Vi skal have de rette værktøjer og tilbehør klar til brug på hvilket som helst tidspunkt," fortæller Martin Mayer, som er formand. "Heroppefra er der lang vej til værktøjsdepotet, hvis vi mangler et værktøj. Og det koster os tid.” I dag skal teamet lægge 160 tons stål så hurtigt som muligt, så betonen kan støbes. En del af opgaven er at skære stængerne til i længden, så de tilpasses perfekt. Mayer rækker ud efter vores GWX 18V-10 SC Professional batteridrevne vinkelsliber. Den mangler stadig en skive, så han samler en X-LOCK metalskæreskive op og "klikker" den på værktøjet med en enkel bevægelse. Det er ikke til at se, men det er faktisk første gang, han prøver X-LOCK skiftesystemet.


Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group
Vi skal have de rette værktøjer og tilbehør klar til brug på hvilket som helst tidspunkt. Heroppefra er der lang vej til værktøjsdepotet, hvis vi mangler et værktøj. Og det koster os tid.

Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group

Bosch GWX 18V-10 SC Professional vinkelsliber med X-LOCK metalskæreskive skærer gennem en stålstang.

Skift på sekunder

Mayer ser imponeret ud. “X-LOCK systemet er virkelig hurtigt. Du kan skifte skive på et par sekunder uden brug af nøgle.” Han kaster et nærmere blik på vores GWX 18V-10 SC Professional. “Til de fleste vinkelslibere leder man altid efter nøglen," fortæller han. "Og det er et enormt spild af tid, når skiven og spændemøtrikken sætter sig fast. Det er af og til så svært at løsne møtrikken, at man bliver nødt til at række ud efter en hammer...” Takket være X-LOCK monteringen på GWX 18V-10 SC Professional kan Mayer nu ganske enkelt "klikke" slibeskiven på plads. Når han vil skifte tilbehør, løsner han nemt skiven ved hjælp af udløseren på værktøjet. Da han har skiftet skiver et par gange, griner han: “Jeg behøver ikke engang mine handsker af!”


X-LOCK skiftesystemet er tilgængeligt med de fleste Bosch Professional vinkelslibere.

Et enormt anvendelsesområde

X-LOCK monteringen er tilgængelig med de fleste Bosch Professional vinkelslibere og kompatibel med mere end 130 tilbehørsdele – endda fra forskellige varemærker. Mayer kan vælge hvilket som helst X-LOCK tilbehør fra Bosch Professional eller endda fra Pferd, Austromex, Berner og flere. Alene til metalbearbejdning kan Mayer vælge fra et bredt tilbehørsudvalg inklusive skæreskiver, grovslibeskiver, fiberskiver, SCM-skiver og lamelslibeskiver såvel som kop- og rundbørster. Og det er ikke alt: Disse X-LOCK-skiver er bagudkompatible. “De nye X-LOCK skiver passer endda til vores ældre Bosch Professional vinkelslibere," fortæller Mayer. "Det er en meget stor fordel, fordi vi kan opgradere tilbehør uden at købe helt nye værktøjer.”


Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group
X-LOCK systemet er virkelig hurtigt. Du kan skifte slibeskive på et par sekunder uden brug af nøgle. Jeg tager ikke engang mine handsker af!

Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group

Manfred May og Martin Mayer fra Max Bögl Group står stolte ved Filstalbroens arbejdsplads med en Bosch Professional vinkelsliber i hånden.

Stolt byggeri

May kommer forbi og stiller sig ved siden af Mayer og sammen ser de tværs over dalen til afstanden forude. “Hvert konstruktionsprojekt er unikt. Du kan altid være stolt af at være involveret fra begyndelsen," fortæller Mayer. "En dag, når passagerer suser over denne bro på syv sekunder i et ICE-højhastighedstog, og de kører fra den mørke tunnel til pludseligt lys, vil de kun være i stand til at gisne om de udfordringer, vi måtte klare for at bygge denne rute til dem.” Mayer er som brobygger stolt af at arbejde på store landmærker. “Når du endelig kan se det færdige produkt, ved du, hvor meget du har opnået. Du kan stolt fortælle dine børn en dag: Det var min konstruktionsbyggeplads.”


Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group
Hvert konstruktionsprojekt er unikt. Du kan altid være stolt af at være involveret fra begyndelsen... Du kan stolt fortælle dine børn en dag: Det var min konstruktionsbyggeplads.

Martin Mayer, formand hos Max Bögl Group

SE DENNE FORTÆLLING I ACTION:

FLERE PRO-FORTÆLLINGER

Bosch-nyheder for håndværkere

Vil du som håndværker altid gerne være et skridt foran?

Tilmeld dig nu